Nye seniorboliger på Bernhard Bangs Allé

SG Totalentreprise opfører 46 nybyggede seniorboliger for bygherre I/S Bernhard Bangs Allé 17a, og boligerne bliver klar til indflytning ved udgangen af 2020.

Seniorboligerne er mellem 70- 150 kvadratmeter og har et samlet areal på 4.650 kvadratmeter over terræn – dertil kommer parkeringskælder med bilelevator, der får plads til 51 biler.

Bygningerne indeholder både forhuse mod Bernhard Bangs Allé og baghus mod metrobanen. Forhuset bliver i seks etager med saddeltag og fem etager med tagterrasse. Baghuset er nedtrappet en enkelt etage, men udføres også med saddeltag og tagterrasse.

Seniorboligerne bliver indrettet med rummelige badeværelser, store altaner og adgang til fælles tagterrasse, orangeri og udearealer. Seniorboligerne indrettes desuden med petanquebane og grill/bålpladser for at styrke det sociale fællesskab blandt de kommende beboere.

Projektet er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Form Danmark, som også har været med i byggefasen. SG Totalentreprise har som totalentreprenør haft ansvaret for udførelsen, mens Oluf Jørgensen har varetaget ingeniørrådgivningen.

Bygningerne er blevet opført efter energikravene i BK2020, og der bliver lagt vægt på grønne elementer både i terræn og på tagterrasser.

Byggeriet har et budget på 95 millioner kroner.

 

Billeder fra rejsegilde 19. februar 2020 – klik på billeder for at se dem større:

Skal vi arbejde sammen? Bliv kontaktet

Jesper Egund

Direktør

je@sgtotal.dk +45 28 35 80 16

Robert Mayer

Direktør

rma@sgtotal.dk +45 22 98 38 32

Udfyld formularen og bliv kontaktet